Julius Evola “revolt against the modern world”

Oktobers Occident møde beskæftiger sig med den italienske traditionalist Julius Evola, som i sit hovedværk ‘Revolt Against The Modern World’ forsøger at analysere og demontere det kulturelle og åndelige forfald som efter hans overbevisning er ved at udrydde den vestlige civilisation. Evola præsenterer en sønderlemmende kritik af moderniteten, og præsenterer ligeledes sin egen historiefilosofi og metafysik.

Fra bogens bagside: “The revolt advocated by Evola does not resemble the familiar protests and rallies of modern political parties. His criticisms are not limited to exposing the mindless nature of consumerism, the march of progress, the rise of technocracy, or the dominance of unalloyed individualism, although these and other subjects come under his scrutiny. Rather, he attempts to trace in space and time the remote causes and processes that have exercised a corrosive influence on what he considers to be the higher values, ideals, beliefs, and codes of conduct – the world of Tradition – that are at the foundation of Western civilization and described in the myths and sacred literature of all Indo-Europeans.”

 Bogen kan købes i hardback med omslag for bare 185 kr inkl. porto fra Adlibris (se i øvrigt billige forhandlere via pensum.dk).
Er man økonomisk trængt findes der en lidt ringere indscannet version her: http://www.jrbooksonline.com/PDF_Books/Revolt.pdf Er man i tidsnød anbefales introduktionen og følgende sider: introduktionen+ s. 1-59 s. 79-100 s. 157-194 s.278-286 s. 312-369

Tid: Torsdag d. 6/10 kl. 16
Sted: lokale 043, bygning 1410, AU

John Kekes Against Liberalism

Anden verdenskrigs afslutning betød enden på tidligere tiders liberalismekritiske konservatisme, og konservatismens hovedstrøm accepterede herefter i hovedagen den politiske liberalisme som sit udgangspunkt. Imidlertid har konservatismens forhold til liberalismen også efter krigen været spændingsfyldt og den intellektuelle konservatisme har i efterkrigstiden budt på både kritik af politisk og økonomisk liberalisme, såvel som et indædt forsvar for begge dele.

I dette semester ser vi på den konservative liberalismekritik startende med John Keekes “against liberalism”. John Kekes er professor på Alabany University i New York og argumenterer i hovedværket “against liberalism” for, at liberalismen undergraver sit eget fundament.

I vores åbningsmøde vil vi dels tale om Kekes kritik, men også bredere introducere til konservatismens situation efter 2. verdenskrig for at lægge op til resten af semesteret.

Bogen “Against liberalism kan fås på amazon. http://www.amazon.co.uk/Against-Liberalism-John-Kekes/dp/0801484006/ref=sr_1_8?ie=UTF8&qid=1314169870&sr=8-8 NB. de brugte udgaver er langt de billigste.

Mødet finder sted torsdag d. 8. September kl. 16. i bygning 1410 lokale 043

Irving Kristoll og neokonservatismen

Konfronteret med den amerikanske (social)liberalismes stadig mere venstredrejede holdninger i 1960erne, udviklede der sig i intellektuelle kredse en konservatisme, der ikke tog sit afsæt i den amerikanske konservative tradition, men alligevel afviste liberalismen og den nye venstrefløjs visioner. De opfattede sig som “liberals mugged by reality” og kom snart til at blive kendt som neokonservative.

Fra en spæd begyndelse omkring tidsskrifter som “The Public Interest” fik disse intellektuelle en stadig større betydning for den offentlige debat i USA og for amerikansk konservatisme i særdeleshed. Gennembrudsårene kom allerede under Reagan, men idag forbindes de neokonservatisme særligt med den aktivistiske udenrigspolitik under George W. Bush.

Vi læser udvalgte essays fra Irving Kristols “Neoconservatism the autobiography of an idea”. Kristol var politisk skribent og grundlægger af tidsskriftet the public interest og opfattes som “the godfather of neoconservatism”.  Teksten består af en række essays og er ganske nemt læst.

Tid: Torsdag d. 7. april kl. 16

Sted: lokale 043, bygning 1410

læsning: “Neoconservatism the autobiography of an idea” flg. afsnit: .1 An autobiographical memoir, 2. Welfare: the best of intentions…, 3. The tragedy of ´multiculturalism´, 9. Capitalism, socialism, and nihilism, 20. on Conservatism and Capitalism, 21. The American revolution…, 28. The Stupid party, 30. The new populism, 31. The coming ´conservative century´, 33. America´s ´exceptional Conservatism´= 118. sider. De relevante indlæg fås ved henvendelse til hisjwh@hum.au.dk.

Derudover Russel Kirks kritik af neokonservatismen: The Neoconservatives: An Endangered Species

Barry Goldwater og fusionismen

I lyset af den kolde krig fandt mange på den amerikanske højrefløj, at det var nødvendigt at stå sammen. Et udslag af dette ønske var den såkaldte fusionisme. Fusionismen søgte at finde fælles fodslag mellem klassiske liberale og konservative traditionalister. Forskellige varianter af denne tankegang blev fremmet i det markante konservative tidsskrift National Review og hos den konservative skribent Frank S. Meyer. Fusionismen blev særligt taget op af den amerikanske senator Barry Goldwater, der i 1964 blev den republikanernes præsidentkandidat, hvilket markerede begyndelsen på den konservative dominans i det republikanske parti og ledte frem til Reagan-æraens brede konservative front.

Vi læser Barry Goldwaters indflydelsesrige bog “The Conscience of a conservative” som er en ganske kort og letlæst bog. Særligt de mere ideologiske passager er her interessante, mens man kan læse let henover det mere realpolitiske. Bogen kan fås gennem Amazon http://www.amazon.co.uk/Conscience-Conservative-Barry-Goldwater/dp/9563100220/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1298447965&sr=8-1

 

Tid: Torsdag d. 3/3 kl. 16.

Sted: lokale 043, bygning 1410

 

l

Russel Kirk og New Conservatism

Occident tager nu hul på endnu et semester. Foråret 2011 står på amerikansk konservatisme. Konservatismen er på mange måder en ny ideologi i amerikansk åndsliv. Først i 1950erne begyndte spredte grupper af højre-intellektuelle at optage nogle af de tanker, som var blevet formuleret af europæiske konservative siden Den Franske Revolution.

Den første af disse er den såkaldte New Conservatism, der brød igennem i USA i slutningen af …1950erne og skabte en helt nyt intellektuelt grundlag for det amerikanske højre, som knyttede an til arven efter Burke. New Conservatism var ikke så meget en retning, som det var grundlaget for en genopdagelse af konservatismens idehistoriske tradition for det amerikanske højre og heruadaf opstod en række forskellige traditioner.

Vi læser til årets første Occidentmøde udvalgte tekster fra den første generation af amerikanske konservative. Tekstudvalget er ikke helt fastlagt. Men det kommer særligt til at handle om Russel Kirk, der genopdagede Edmund Burke i 1950erne og spillede en stor rolle i amerikansk konservatisme frem til sin død.

Tid: Torsdag d.  3/2 kl. 16

Sted: Lokale 043/bygn. 1410 på AU

 

Læsning: Russel Kirk The Conservative Mind: s. 3-11, 62-96, 130-161, 294-327, 362-429. Bogen er dels en indføring i en amerikansk konservativ tradition og dels et udtryk for Kirks egen konservatisme. Udover det anførte kan med fordel læses s. 11-62 om Edmund Burke. s. 130-161 kan læses mindre intensivt. Bogen kan bestilles via Amazon: http://www.amazon.co.uk/Conservative-Mind-Burke-Eliot/dp/9659124112/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1294661417&sr=8-1

Amerikansk konservatisme

Occident tager nu hul på endnu et semester. Foråret 2011 står på amerikansk konservatisme. Konservatismen er på mange måder en ny ideologi i amerikansk åndsliv. Først i 1950erne begyndte spredte grupper af højre-intellektuelle at optage nogle af de tanker, som var blevet formuleret af europæiske konservative siden Den Franske Revolution. I de efterfølgende år udvikledes en række konservative positioner, der spændte fra globalistisk neokonservatisme til isolationistisk paleokonservatisme. I dette semester læser vi en række klassikere inden for 4 markante konservative strømninger, der har gjrot sig gældende i USA siden 1950erne.

Den første af disse er den såkaldte New Conservatism, der brød igennem i USA i slutningen af 1950erne og skabte en helt nyt intellektuelt grundlag for det amerikanske højre, som knyttede an til arven efter Burke. New Conservatism var ikke så meget en retning, som det var grundlaget for en genopdagelse af konservatismens idehistoriske tradition for det amerikanske højre og heruadaf opstod en række forskellige traditioner.

En anden af disse retninger var den såkaldte fusionisme, som var et resultat af ønsket om et forene de amerikanske højrekræfter i en samlet front mod kommunisme og venstre-liberalisme. Fusionismen søgte at finde fælles fodslag mellem klassiske liberale og konservative traditionalister og bevægelsen ledte til den første konservative præsidentkandidat Barry Goldwaters kampagne i 1964 og slog siden igennem med præsident Reagan.

De to sidste retninger vi vil beskæftige os med dette semester understreger, at fusionismen kun delvis formåede at skabe en smalet højrebevægelse i USA, idet den intellektuelle konservative debat i dagens USA kan siges at være delt mellem neokonservatismen og paleokonservatismen. Neokonservatismen udvikledes af amerikanske “liberals”, der efterhånden måtte tage afstand fra den nye venstrefløjs stigende dominans i traditionel liberale miljøer. Neokonservatismen blev således en revitalisering af amerikansk konservatisme og kom til at spille en stor rolle op igennem 1980erne og 90erne, den kulminerede i forbindelse med præsident George W. Bush aktivistiske udenrigspolitik og demokratiske idealisme.

Paleokonservatismen er i høj grad defineret i modsætning til neokonservatismens uortedokse konservatisme. Den dækker over en række forskellige retninger, der har det til fælles, at man tager afstand fra neokonservatismens liberale grundlag og stærkere betoner den konservative tradition udover at mene at genoptage en mere klassisk konservatisme, knytter paleokonservatismen sig også i højere grad til det gamle “før-konservative” højre i USA og er samtidig i højere grad end andre konservative retninger også inspireret af nye højre bevægelser i Europa.

Alle møder foregår 1. torsdag i hver måned. Tekster og yderligere information vil blive oplyst. kalenderen for semesteret kan læses her:http://occidentau.wordpress.com/kalender/

De danske radikal-konservative, K.G Brøndsted og Alfred Bindslev

Den radikale konservatisme, som slog igennem med stor styrke i flere europæiske lande, gjorde sig også gældende i Danmark. Her optrådte den i forskellige former og mest markant i kredsen omkring tidsskriftet Det Nye Danmark under redaktion af senere minister Ole Bjørn Kraft samt folketingspolitikeren og præsten Alfred Bindslev.  Det var navnligt yngre konservative, der støttede den moderate John Christmas Møller, som var hovedstyrken i denne konservatisme, men der var også en forbindelse til en ældre generation af anti-liberale konservative.

På dette møde i Occident undersøger vi denne konservatisme og denne forbindelse gennem de to konservative skribenter K.G Brøndsted og Alfred Bindslev. De tilhørte hver sin generation, men formulerede begge en konservatisme, der var moderne og radikal samtidig med at den søgte tilbage til Estrups storhedstid og ville gøre op med dele af liberalismen.

Tid: Torsdag d. 2/12 kl. 16

sted: lokale 043, bygning 1410

Læsning: udpluk af K.G Brøndsteds Estrup Biografi:

Udpluk af Alfred Bindslevs “konservatismens historie i Danmark”

Tekster kommer op snarest

Arthur Moeller van Den Bruck: Det tredje rige

Som en reaktion på nederlaget i første verdenskrig og Weimarrepublikkens liberalisme skrev forfatteren Arthur Moeller van Den Bruck bogen “Das Dritte Reich” her rettede han et skarpt angreb mod den politiske og økonomiske liberalisme samt den klassebaserede marxistiske socialisme.

Moeller van Den Bruck erklærede sig som konservativ men ville tage udgangspunkt i revolutionen, en ny tysk socialisme og afviste enhver tanke om reaktion. Hans Nietzsche-inspirerede værker fik afgørende betydning på den radikale tyske højrefløj i mellemkrigstiden og han står som det måske mest typiske eksempel på den konservativrevolutionære tænkning i Weimar-Tyskland

Vi læser i forbindelse med studiekredsmødet: Arthus Moeller van den Brucks “Germany´s Third Empire”. Særligt flg:
Kap 1. Revolutionary
kap. 2 Socialist s. 39-40, 58-65, 71-76
kap. 3 Liberal s. 77-78,91-95,103-109,112-114
kap. 4 Democrat s. 115-117,135-137
kap. 5 Proletarian s. 138-143,174-178
Kap 6 Reactionary + kap 7 Conservative + kap 8 The third empire

I alt ca. 145 s.
Tekst kan downloades i sin helhed her: http://www.archive.org/details/GermansThirdEmpire

Nu med læsevejledning: Arthur Moeller van den bruck læsevejledning

Tid: torsdag d. 4/11 kl. 16

Sted: lokale 043, bygning 1410 Aarhus Universitet

 

Oswald Spengler: Vesterlandets Undergang

Den tyske historiefilosof Oswald Spengler udarbejdede i årene omkring første verdenskrig en historiefilosofisk teori, der forstod verdenshistorien i organiske termer. Han hævdede at Vesten som aldrende civilisation var på vej ind i en ny æra, hvor den stærke leder og cæsarismen ville præge udviklingen.
Spengler var med sin pessimistiske historiefilosofi allerede i samtiden en omstridt skikkelse. Han blev hyldet af dele af den yderste højrefløj, mens andre som forfatteren Thomas Mann afskrev ham som “Nietzsches kloge abe”.

Vi læser flg. uddrag af Vesterlandets undergang: s. 17-51, s. 77-117, s. 223-248, s. 316-375.
Tekster rekvireres ved henvendelse til: idejcs@hum.au.dk

Arrangementet finder sted på AU, bygning 1410, lokale 043, torsdag d. 7 oktober kl. 16

Carl Schmitt – det politiskes begreb

Studiekredsen Occidents andet semester står for at begynde. Dette semesters tema er tysk radikal konservatisme i Weimarrepublikken med en enkelt afstikker til dansk konservatisme. Første gang er torsdag d. 9/9 kl. 16, hvor vi læster Carl Schmitt. Lokale følger senere.

Carl Schmitt var en tysk jurist og katolsk konservativ, der under inspiration af blandt andre Joseph de Maistre formulerede en række udfordrende retsfilosofiske skrifter, der udfordrede et liberale demokrati og forsvarede diktaturet. Carl Schmitt var en af tidens mest indflydelsesrige intellektuelle og er idag blevet aktuel for navnlig en venstreorienteret kritik af politisk liberalisme. Schmitt er også en forkætret skikkelse fordi han på grund af opportunisme og sine radikale synsunkter endte med at støtte op om nazismen indtil de i 1936 vendte sig imod ham som en reaktionær, katolsk konservativ.

Vi læser bogen “Det politiskes begreb” på 172 s. den kan anskaffes her til 200 kr: http://www.g.dk/webapp/wcs/stores/servlet/product-10001-10002-10253-100