Fra bogens bagside: “The revolt advocated by Evola does not resemble the familiar protests and rallies of modern political parties. His criticisms are not limited to exposing the mindless nature of consumerism, the march of progress, the rise of technocracy, or the dominance of unalloyed individualism, although these and other subjects come under his scrutiny. Rather, he attempts to trace in space and time the remote causes and processes that have exercised a corrosive influence on what he considers to be the higher values, ideals, beliefs, and codes of conduct – the world of Tradition – that are at the foundation of Western civilization and described in the myths and sacred literature of all Indo-Europeans.”

 Bogen kan købes i hardback med omslag for bare 185 kr inkl. porto fra Adlibris (se i øvrigt billige forhandlere via pensum.dk).
Er man økonomisk trængt findes der en lidt ringere indscannet version her: http://www.jrbooksonline.com/PDF_Books/Revolt.pdf Er man i tidsnød anbefales introduktionen og følgende sider: introduktionen+ s. 1-59 s. 79-100 s. 157-194 s.278-286 s. 312-369

Tid: Torsdag d. 6/10 kl. 16
Sted: lokale 043, bygning 1410, AU

I dette semester ser vi på den konservative liberalismekritik startende med John Keekes “against liberalism”. John Kekes er professor på Alabany University i New York og argumenterer i hovedværket “against liberalism” for, at liberalismen undergraver sit eget fundament.

I vores åbningsmøde vil vi dels tale om Kekes kritik, men også bredere introducere til konservatismens situation efter 2. verdenskrig for at lægge op til resten af semesteret.

Bogen “Against liberalism kan fås på amazon. http://www.amazon.co.uk/Against-Liberalism-John-Kekes/dp/0801484006/ref=sr_1_8?ie=UTF8&qid=1314169870&sr=8-8 NB. de brugte udgaver er langt de billigste.

Mødet finder sted torsdag d. 8. September kl. 16. i bygning 1410 lokale 043

Fra en spæd begyndelse omkring tidsskrifter som “The Public Interest” fik disse intellektuelle en stadig større betydning for den offentlige debat i USA og for amerikansk konservatisme i særdeleshed. Gennembrudsårene kom allerede under Reagan, men idag forbindes de neokonservatisme særligt med den aktivistiske udenrigspolitik under George W. Bush.

Vi læser udvalgte essays fra Irving Kristols “Neoconservatism the autobiography of an idea”. Kristol var politisk skribent og grundlægger af tidsskriftet the public interest og opfattes som “the godfather of neoconservatism”.  Teksten består af en række essays og er ganske nemt læst.

Tid: Torsdag d. 7. april kl. 16

Sted: lokale 043, bygning 1410

læsning: “Neoconservatism the autobiography of an idea” flg. afsnit: .1 An autobiographical memoir, 2. Welfare: the best of intentions…, 3. The tragedy of ´multiculturalism´, 9. Capitalism, socialism, and nihilism, 20. on Conservatism and Capitalism, 21. The American revolution…, 28. The Stupid party, 30. The new populism, 31. The coming ´conservative century´, 33. America´s ´exceptional Conservatism´= 118. sider. De relevante indlæg fås ved henvendelse til hisjwh@hum.au.dk.

Derudover Russel Kirks kritik af neokonservatismen: The Neoconservatives: An Endangered Species

Vi læser Barry Goldwaters indflydelsesrige bog “The Conscience of a conservative” som er en ganske kort og letlæst bog. Særligt de mere ideologiske passager er her interessante, mens man kan læse let henover det mere realpolitiske. Bogen kan fås gennem Amazon http://www.amazon.co.uk/Conscience-Conservative-Barry-Goldwater/dp/9563100220/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1298447965&sr=8-1

Tid: Torsdag d. 3/3 kl. 16.

Sted: lokale 043, bygning 1410

l

Den første af disse er den såkaldte New Conservatism, der brød igennem i USA i slutningen af …1950erne og skabte en helt nyt intellektuelt grundlag for det amerikanske højre, som knyttede an til arven efter Burke. New Conservatism var ikke så meget en retning, som det var grundlaget for en genopdagelse af konservatismens idehistoriske tradition for det amerikanske højre og heruadaf opstod en række forskellige traditioner.

Vi læser til årets første Occidentmøde udvalgte tekster fra den første generation af amerikanske konservative. Tekstudvalget er ikke helt fastlagt. Men det kommer særligt til at handle om Russel Kirk, der genopdagede Edmund Burke i 1950erne og spillede en stor rolle i amerikansk konservatisme frem til sin død.

Den første af disse er den såkaldte New Conservatism, der brød igennem i USA i slutningen af 1950erne og skabte en helt nyt intellektuelt grundlag for det amerikanske højre, som knyttede an til arven efter Burke. New Conservatism var ikke så meget en retning, som det var grundlaget for en genopdagelse af konservatismens idehistoriske tradition for det amerikanske højre og heruadaf opstod en række forskellige traditioner.

En anden af disse retninger var den såkaldte fusionisme, som var et resultat af ønsket om et forene de amerikanske højrekræfter i en samlet front mod kommunisme og venstre-liberalisme. Fusionismen søgte at finde fælles fodslag mellem klassiske liberale og konservative traditionalister og bevægelsen ledte til den første konservative præsidentkandidat Barry Goldwaters kampagne i 1964 og slog siden igennem med præsident Reagan.

De to sidste retninger vi vil beskæftige os med dette semester understreger, at fusionismen kun delvis formåede at skabe en smalet højrebevægelse i USA, idet den intellektuelle konservative debat i dagens USA kan siges at være delt mellem neokonservatismen og paleokonservatismen. Neokonservatismen udvikledes af amerikanske “liberals”, der efterhånden måtte tage afstand fra den nye venstrefløjs stigende dominans i traditionel liberale miljøer. Neokonservatismen blev således en revitalisering af amerikansk konservatisme og kom til at spille en stor rolle op igennem 1980erne og 90erne, den kulminerede i forbindelse med præsident George W. Bush aktivistiske udenrigspolitik og demokratiske idealisme.

Paleokonservatismen er i høj grad defineret i modsætning til neokonservatismens uortedokse konservatisme. Den dækker over en række forskellige retninger, der har det til fælles, at man tager afstand fra neokonservatismens liberale grundlag og stærkere betoner den konservative tradition udover at mene at genoptage en mere klassisk konservatisme, knytter paleokonservatismen sig også i højere grad til det gamle “før-konservative” højre i USA og er samtidig i højere grad end andre konservative retninger også inspireret af nye højre bevægelser i Europa.

Alle møder foregår 1. torsdag i hver måned. Tekster og yderligere information vil blive oplyst. kalenderen for semesteret kan læses her:http://occidentau.wordpress.com/kalender/

På dette møde i Occident undersøger vi denne konservatisme og denne forbindelse gennem de to konservative skribenter K.G Brøndsted og Alfred Bindslev. De tilhørte hver sin generation, men formulerede begge en konservatisme, der var moderne og radikal samtidig med at den søgte tilbage til Estrups storhedstid og ville gøre op med dele af liberalismen.

Tid: Torsdag d. 2/12 kl. 16

sted: lokale 043, bygning 1410

Læsning: udpluk af K.G Brøndsteds Estrup Biografi:

Udpluk af Alfred Bindslevs “konservatismens historie i Danmark”

Tekster kommer op snarest

Moeller van Den Bruck erklærede sig som konservativ men ville tage udgangspunkt i revolutionen, en ny tysk socialisme og afviste enhver tanke om reaktion. Hans Nietzsche-inspirerede værker fik afgørende betydning på den radikale tyske højrefløj i mellemkrigstiden og han står som det måske mest typiske eksempel på den konservativrevolutionære tænkning i Weimar-Tyskland

Vi læser i forbindelse med studiekredsmødet: Arthus Moeller van den Brucks “Germany´s Third Empire”. Særligt flg:
Kap 1. Revolutionary
kap. 2 Socialist s. 39-40, 58-65, 71-76
kap. 3 Liberal s. 77-78,91-95,103-109,112-114
kap. 4 Democrat s. 115-117,135-137
kap. 5 Proletarian s. 138-143,174-178
Kap 6 Reactionary + kap 7 Conservative + kap 8 The third empire

I alt ca. 145 s.
Tekst kan downloades i sin helhed her: http://www.archive.org/details/GermansThirdEmpire

Nu med læsevejledning: Arthur Moeller van den bruck læsevejledning

Vi læser flg. uddrag af Vesterlandets undergang: s. 17-51, s. 77-117, s. 223-248, s. 316-375.
Tekster rekvireres ved henvendelse til: idejcs@hum.au.dk

Arrangementet finder sted på AU, bygning 1410, lokale 043, torsdag d. 7 oktober kl. 16

Carl Schmitt var en tysk jurist og katolsk konservativ, der under inspiration af blandt andre Joseph de Maistre formulerede en række udfordrende retsfilosofiske skrifter, der udfordrede et liberale demokrati og forsvarede diktaturet. Carl Schmitt var en af tidens mest indflydelsesrige intellektuelle og er idag blevet aktuel for navnlig en venstreorienteret kritik af politisk liberalisme. Schmitt er også en forkætret skikkelse fordi han på grund af opportunisme og sine radikale synsunkter endte med at støtte op om nazismen indtil de i 1936 vendte sig imod ham som en reaktionær, katolsk konservativ.

Vi læser bogen “Det politiskes begreb” på 172 s. den kan anskaffes her til 200 kr: http://www.g.dk/webapp/wcs/stores/servlet/product-10001-10002-10253-100